Denne side er produceret af Chilbal Film.
Vi synes, dialekter er herlige, og vil gerne medvirke til at hylde de forskelligheder, der findes i det danske sprog.
Dialekter og mange af de øvrige særegenskaber, der er knyttet til vores forskellige egnskulturer rundt om i landet, er desværre på vej til at forsvinde. Ikke bare vores sprog, men hele vores kultur bliver ensrettet og amerikaniseret / globaliseret og mange nye ord (fortrinsvis engelske / amerikanske) finder vej til vores sprog. Det er naturligvis også fint med udvikling, for kultur og sprog er ikke statiske og døde, men en levende foranderlig størrelse. Vi må bare ikke glemme de særegenskaber og lokale skikke, vi har her i landet.
Derfor er det vigtigt at vise børn og unge de forskellige særegenskaber, der er rundt om i landet. Det være sig både de sproglige og de kulturelle og om hvordan der rent faktisk ser ud, og hvordan man lever, og hvad man laver rundt om i landet.
Siden er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og Skive & Aabenraa kommuner.