Når man kalder noget for et sprog og andet dialekt, skyldes det altid en politisk og historisk baggrund. Der ligger med andre ord ikke en naturlig grænse i sproget selv. Grænsen mellem forskellige dialekter, er et spørgsmål om hvilke kriterier man definerer ud fra. Det er det samme forhold, der gør sig gældende i forhold til sprog. Der ligger ikke en naturlig grænse i sproget selv. Grænsen er en politisk historisk menneskelig beslutning.
Grænsen mellem fx. dansk og svensk er med andre ord mere politisk og historisk bestemt end den er sproglig. Det er Danmarks og Sveriges historier som adskilte og selvstændige nationer, der er bestemmende for at grænsen ligger ved Øresund.
De helt traditionelle dialekter er døde og borte, mener mange dialektforskere. Der er dog også andre sprogforskere, der siger, at dialekterne lever i bedste velgående. Men selvom man måske ikke længere kan høre forskel på f.eks. nord- og syddjurslandsk, kan man godt høre, at en person, der er født og opvokset på Djursland, taler jysk – og måske også østjysk. Der er nemlig stadig regionale – og delvis lokale forskelle på vores måder at tale på i Danmark.
Selvom Danmark er et lille land og der kun er små 340 km. i fugleflugtslinje fra Grenen ved Skagen til den tyske grænse, findes der alligevel mange dialekter. Antallet af dialekter afhænger af, hvordan man vælger at definere en dialekt, men overordnet findes der 3 dialekter i landet nemlig;
Ømål, Jysk og Bornholmsk.