En bred og almen definition af dialekter er, at alle de sproglige variationer, man kan forbinde med et bestemt sted, egn eller gruppe mennesker, kan betragtes som dialekter. De sproglige forskelle og variationer kan være forskelligt ordforråd, forskel på grammatikken og udtale af ordene. Tidligere dvs. før den første retskrivningsordbog udkom i Danmark i 1872, kunne der også være forskel i stavning af ordene.
Der har været væsentlig flere dialekter i Danmark, end der er i dag.
Tidligere kunne der være stor forskel på dialekter, bare man kørte få km. fra en by til en anden.

F.eks. var forskellen på dialekterne i Hundborg og Vorupør i Thy, der ligger med en afstand på bare ni km, markant store. Tilsvarende var der stor forskel på f.eks. Syddjurs og Norddjurs. De forskelle er stort set væk i dag.
I dag inddeler sprogforskerne overordnet dialekter i:

                   • Jysk hvor de store forskelle kan høres som Nordjysk, Østjysk, Vestjysk og Sønderjysk.
                   • Ø mål; Der deles i Fynsk, Vestsjællandsk, Sydsjælland med øerne, Københavnsk og Nordsjællandsk
                   • Bornholmsk

Dialektgrænser er mest noget, man bruger når man vil beskrive forskelle. Vi mennesker har fødder og bevæger os meget rundt mellem hinanden, derfor bliver overgangene også mindre, jo mere mobile vi er.
Dialekterne forsvinder – eller udtyndes, som sprogforskerne kalder det, men der er fortsat mange variationer i det danske sprog.
Ud over de tre overordnede dialektområder inddeler sprogforskerne dialekterne op i 32 områder.

Du kan se dem på kortet her.

Her på kortet kan du se den geografiske opdeling af dialekter. Ilst. Københavns Universitet

Forskellen på dialekter og sprog

Når man kalder noget for sprog og andet for dialekt, er der altid en historisk og politisk forklaring.
I sproget findes der ikke en grænse.  

Grænsen mellem f.eks. dansk og svensk er med andre ord mere historisk og politisk bestemt, end den er sproglig.
Det er Danmarks og Sveriges historier som adskilte og selvstændige nationer, der er bestemmende for, at grænsen ligger ved Øresund. Havde Danmark ikke tabt Den Skånske Krig (1675 – 1679) havde Skåne, Halland og Blekinge måske fortsat været i dansk besiddelse. Sproget i henholdsvis København og Nordsjælland og Skåne havde sikkert været det samme, men så havde det ikke været svenske dialekter, man talte i Skåne, men derimod danske dialekter.

De sproglige forskelle på dansk, svensk og norsk er så relativt små, at havde der ikke været trukket landegrænser, vil sprogforskerne nærmere betegne det som dialekter frem for sprog.
Man siger, at sprog bestemmes af krige og kanoner, hvor dialekter bestemmes af overgange og forskelle i sproget.