Der er en generel tendens til, at folk synes, at de, der taler dialekt, er mindre kloge end andre.
Undersøgelser viser, at folk der taler dialekt, bliver vurderet mere negativt end folk, der taler rigsdansk.
Folk der taler dialekt, fremstår som værende dummere, uintelligente, mere sløve og mindre tjekket end folk, der taler rigsdansk eller københavnsk.
I reklamer og medier bliver dialekter også anvendt til at fremstille den slags stereotyper, for at få os til at grine af tosserne.
Når folk taler dialekt, bliver de ofte opfattet som bonderøve. Alle stereotyperne kommer frem om Puch Maxi – knallerten med den grønne Arlamælkekasse på bagagebæreren
Det er traktordrenge, der taler dialekt, og en køn pige kan ikke tale dialekt. Så er hun nemlig hverken smuk eller sexet.
Her er Polle fra Snave. Han er en fiktiv dialekttalende knallertkører, der ofte kommer galt afsted. Figuren optrådte i en række reklamefilm, og eftersom reklamen var en stor succes, blev der også produceret en film om Polle.
Dialekter har i generationer været anset for komiske og primitive, man har hånet og parodieret de dialekttalende, man har nægtet dem adgang til radioen og gjort grin med de få politikere, der har turdet holde ved deres dialekt, og i skolen har man behandlet dialekt og andet sprogligt lokalsprog på linje med dårligt sprog. Det er absolut ikke mærkeligt, at mange har sørget for hurtigst muligt at skifte sprogdragt.” – Sprogprofessor Erik Hansen.
Fordomme i fuld flor
De fordomme eksisterer fortsat i dag. En undersøgelse foretaget i Tønder af Marie Maegaard, viste meget klart denne tendens. I sin undersøgelse af de underbevidste sprogholdninger bad hun unge fra Tønder lytte til stemmer og derefter vurdere de talendes personlige egenskaber.
Undersøgelsen var designet på en sådan måde, at to piger optrådte to gange hver i undersøgelsesmaterialet.
Første gang, man hørte dem, talte de dialekt, og anden gang talte de rigsdansk. Det viste sig, at de unge fra Tønder, som lyttede til stemmerne, vurderede den samme pige meget forskelligt, afhængig af om de talte rigsdansk eller dialekt.
Det var helt klart, at pigerne blev opfattet som mere intelligente, ambitiøse, effektive, interessante, flinke, pålidelige og med højere uddannelse, når de talte rigsdansk, end når de talte sønderjysk.
Det siger naturligvis sig selv, at de to piger ikke skiftede personlighed, når de skiftede mellem at tale rigsdansk og dialekt, men resultaterne i undersøgelsen viste, at de, der lyttede til pigerne, knyttede meget forskellige personlighedstræk til henholdsvis det rigsdanske og det sønderjyske sprog.
Det er vigtigt at notere sig, at alle de unge, der deltog i denne undersøgelse, var enige om vurderingen af stemmerne og sprogene. Den lokale sønderjyske dialekt blev altså nedvurderet både af de unge, som talte rigsdansk, og af de unge, som talte sønderjysk.
