Hvornår er en dialekt en dialekt og et sprog et sprog?
Det er defineret af politiske og historiske udviklinger. Man siger, at et sprog i virkeligheden er en dialekt med en hær og en flåde. Dvs. der skal være en eller anden politisk sammenhæng eller ramme for, at man kan tale om, at noget er et sprog.
De tre hoveddialekter i Danmark
I Danmark og i dialektforskning skelner man mellem tre hovedstammer. Der er det jyske, der er ømål som er Sjælland, Fyn og øerne og så er der bornholmsk. De tre typer af dansk kan igen inddeles i forskellige dialekter og dialektområder.
I: Jylland er de store områder/regionalsprog i dag, inddelt i det Nordjyske, Øst – og Vest – og Sønderjysk.
2: Det fynske regionalsprog
3: Vestsjællandsk, Sydsjællandsk med Lolland – Falster og Møn, Københavnsk og Nordsjællandsk.
4: Bornholmsk
Hvis vi går 100 år tilbage i historien, ville der være tale om meget større lokale forskelle. Men gennem de sidste 100 år er dansk blevet mere og mere standardiseret. Det er den københavnske dialekt, som er blevet model for skriftsproget, i administration, på uddannelsesinstitutioner og i medierne.
Da man begyndte med de æterbårne medier, altså radio og TV, var det kun det københavnske sprog, man hørte, det sprog oplæserne talte. Det er årsagen til, at vi er begyndt at tale mere og mere ens i Danmark, og dialekterne langsomt udviskes i det danske sprog.
