Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, det såkaldt urnordiske.
Oprindelig har der været mange forskellige dialekter og retskrivningsformer, men igennem historien er der foregået en ensretning af sproget hen mod det rigsdanske, der rent faktisk er københavnsk.
Sprogforskerne mener, at der er mange årsager til, at det var københavnsk, der blev det officielle rigsdanske. Dels fordi det første universitet lå i København, og dels fordi både retskrivning og selve skolesproget, lige fra den første folkeskolelov fra 1814 tog afsæt i københavnsk.
Den første retskrivningsordbog
Den første officielle danske retskrivningsordbog blev udgivet i 1872. Bogen, der havde titlen Dansk Haandordbog og var skrevet af Svend Grundtvig, søn af N. F. S. Grundtvig.
Forskere mener også, at der har været et meget stærkt ønske om, at vi skal have et og samme sprog. Denne ideologi har været stærkt udpræget i hele skolesystemet frem til 1970´erne.
En anden væsentlig årsag til den sproglige ensretning er massemediernes fremkomst. Først med radio og sidenhen med tv.
Både på radio og tv har man haft den samme ide om at tale rigsdansk, så der har været massive påvirkninger over for os alle for, hvordan vi bør tale.
Undersøgelser fra bl.a. Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet har vist, at Danmark er et af de lande i Europa hvor dialekterne er forsvundet hurtigst.
