Dansk er ikke et truet sprog, fordi det bliver anvendt i alle de sammenhænge, hvor et levende sprog skal bruges. Det bruges i et hverdagsliv – arbejdsmæssig og privat, i skolerne og i medierne.
På verdensplan er det et temmelig stort sprog, og vi er mange nok, der taler det til, at det kan holdes i live. Der er områder, hvor dansk er truet f.eks. universitetsområdet – videnskaben, hvor dansk mere og mere taber terræn til fordel for engelsk.
Sproget udvikler sig hele tiden. F.eks. er der opstået et ungdomssprog – det er det sprog, de unge har tilfælles. Sproget får nogle input (som man siger på nydansk) og træk fra andre sprog. Forskerne undersøger, om der derved vokser nye danske dialekter op i sådanne sammenhænge i Danmark.
Dialekt eller sociolekt
Forskellen på sociolekt og dialekter et definitionsspørgsmål, fordi mange også betragter sociolekt som en dialekt. Folk som får f.eks. universitetsuddannelser og flytter til de større byer, de går ind i et middelklasse livsstil og dropper typisk dialekten.
Dermed kan der være et sammenfald mellem sociolekter og dialekter.
I Danmark har man primært brugt begrebet sociolekt om to typer københavnsk. Man taler om højkøbenhavnsk og lavkøbenhavnsk. Højkøbenhavnsk var den øvre middelklasses københavnsk – det finere sprog – og det er det, der har været model for det rigsdanske. Det lavkøbenhavnske har man knyttet til arbejderklassen, noget der har været udskældt for at være meget grimt dansk. Det lavkøbenhavnske har træk, der har bredt sig til hele landet, fordi det alligevel har en form for fascination. Når Kim Larsen og andre personligheder har talt lavkøbenhavnsk, så har det lydt spændende og interessant, og det har mange gerne villet kopiere.
Her giver sprogforskeren Pia et eksempel på den såkaldte cowboybukseffekt.
