You are currently viewing Sprogforskeren 3: Dialekter og fordomme
Professor Pia Quist fra Københavns Universitet

Danskernes holdning til dialekter og sproglige variationer er positiv, og man vil gerne bevare dialekterne.
Alligevel viser det modsatte billede sig ved mange undersøgelser. Det er de lokale dialekter, der bliver nedvurderet, og de personer som taler dialekt bliver vurderet som dovne, tilbagestående og kedelige. Det er det moderne københavnske, som bliver vurderet som dynamisk og smart – det, som man gerne vil tale. Mange mennesker holder lidt fast i nogle fordomme og stereotyper om, at det er fiskere og bønder, der taler dialekter og regionalsprog.

Rytteriet sammen med Bodil Jørgensen taler sønderjysk Foto: DR
Polle fra Snave Foto: Sonofon reklamefilm

Dialekterne forsvinder

Dialekter forsvinder bl.a. også, fordi der grines og gøres nar af folk, der taler med dialekt – f. eks i medierne, i reklamer, komedier eller tegneserier, hvor den dumme taler jysk, eller den fjollede taler fynsk. Det er den mest effektive måde at fjerne dialekterne på, fordi alle gerne vil tages alvorligt.

Tolerancen over for de sproglige forskelle, vi har i landet, er ikke særlig stor. Det betyder blandt andet, at folk oplever sig mindreværdige og til grin, når de bruger det sprog, de er vokset op med og derfor lægger det fra sig og bruger rigsdansk i alle sammenhænge. Derfor er dialekterne på vej ud af det danske sprog. I fremtiden vil det ikke være de danske dialekter, der skiller os ad. Det vil mere være det sociale og den etniske forskel, der præger sproget.

Hvis man skulle ændre holdningen til det sprog, man har lært fra barnsben, så vil den eneste vej være at få større sproglig variation ind i de medier, som vi ser og lytter til.