Alle børn i hele Danmark lærer det samme skriftsprog – rigsdansk – og der er ikke mulighed for at bruge deres egen dialekt i skriften. Så selv om man siger ordene forskelligt i de forskellige regionale sprog i Danmark, skrives de ens.
Når børn oplever, at de skal sætte deres sprog/dialekt ind i et skriftbillede, sker der noget med deres selvopfattelse og forestilling om, hvad der er korrekt og forkert, da både det grammatiske og udtalen er helt forskellig fra rigsdansk.
I Norge er man bedre i stand til at bevare dialekterne, da man har to skriftsprogsystemer – nynorsk og bokmål. Inden for dem er der også større variationsmuligheder. Så på norsk kan man have mulighed for at lære sig, at udtrykke sin dialekt i skriften.
